Digitalisering af dias

Denne side er skrevet omkring år 2010-2011 og trænger til en opdatering.

Det er muligt at digitalisere dias på mange forskellige måder. Først vil jeg fortælle kort om de forskellige metoder. Derefter vil jeg fortælle mere detaljeret om min foretrukne metode (metode 5).

Metoder

En kort gennemgang af de mulige metoder:

Metode 1: Scanning i diasskanner (negativstrimler eller dias i rammer)

Her er tale om scanning i en specialscanner, der er konstrueret til og kun kan anvendes til scanning af dias og negativer. Sådanne findes i forskellige kvaliteter. De billigste er kvalitetsmæssigt uinteressante. Jeg har set de billigste modeller ned til ca DKK 300 i Bilka og A-Z.

Personligt kan jeg godt lide Nikon's diasscannere. Da der ikke er mange købere til sådanne scannere er, det kun topmodellen Super Coolscan 9000 der stadig produceres (se data hos Nikon Europa). Denne scanner er helt sikkert fremragende, men også meget dyr. Den kan de dias og negativer op til 6x9 cm. Den er reelt kun for profesionelle der har brug for de store formater.

Jeg har den mindre og ældre model "Nikon Coolscan IV ED" som på visse markeder er solgt under navnet "Nikon Coolscan LS-40 ED" (se data hos Nikon). Den skanner i 2900 dpi og er kun til 24x36 mm dias og negativer.

Disse scannere er bygget og optimeret til dias og negativer. Det betyder, at de er temmelig gode til at se bort fra støv og snavs på de dias eller negativer der scannes.

Fordele ved denne metode:

God kvalitet (scanner er lavet til formålet).
God til at se bort fra støv og snavs på dias.

Ulemper ved denne metode:

Langsomt (1-2 minutter pr dias).

Metode 2:Scanning i diasskanner der kan tage magasiner

Også her er der tale om en specialscanner. Denne er dog næsten endnu mere speciel end de ovennævnte scannere, idet dias skal være monteret i rammer for at kunne scannes. En af de bedste modeller er Reflecta DigitDia 5000 (se data hos www.filmscanner.info). Identiske scannere sælges også under mærket Braun.

Fordele ved denne metode:

Ret god kvalitet (men ikke helt så god som Nikon Coolscan / det bedste af metode 1).
Kan passe sig selv mens den scanner et helt magasin (der er dog nogen der rapporterer om driftsstop der skal afhjælpes, men det afhængerer tilsyneladende en del af typen af rammer).
Rimelig god til at se bort fra støv og snavs på dias.

Ulemper ved denne metode:

Langsomt (1-2 minutter pr dias, men den kan dog passe sig selv i større omfang end metode 1).

Metode 3:Scanning i flatbed scanner med diasenhed

En del af de scannere der sælges til private i dag har mulighed for at scanne dias. Der er en lille lyskilde enten i låget eller i en medfølgende ekstraenhed. Både Canon, Epson og HP har flere modeller der tilbyder denne mulighed. Modellerne skifter ofte.

Fordele ved denne metode:

Rimelig kvalitet i de bedste af modellerne (men ikke på højde med metode 1 og 2).
Nogle af de nyere modeller har indbygget teknik til at reducere støv og snavs på dias/negativer.

Ulemper ved denne metode:

Langsomt.

Metode 4: Affotografering med digitalkamera

At fotografere dias er ikke en ny ide. Når profesionelle fotografer før hen skulle lave flere eksemplarer af et dias var metoden affotografering. Man havde en holder til originaldiaset som sættes foran et makroobjektiv eller et almindeligt objektiv med nærlinse(r). Man tager så et billede at originaldiaset. Det gjorde man før hen med et almindeligt spejlreflekskamera med en diasfilm i. Der er dog intet i vejen for, at benytte metoden med et moderne digitalt spejlreflekskamera og på den måde digitalisere et dias.

Fordele ved denne metode:

God kvalitet (afhængig af makro objektivets kvalitet).

Ulemper ved denne metode:

Langsomt.
Ingen reduktion af støv og snavs.

Metode 5: Affotografering i ombygget diasprojektor

Denne metode er egentlig blot en meget hurtigere variant af metode 4. Man slipper for at tage diasene ud af magasiner, hvilket sparer meget tid. Man starter med at ombygge en dias projektor (lysbilledfremviser) til formålet. Der findes færdige ombygningssæt til de mest udbredte fremvisere fra det tyske firma FotoNovum (www.fotonovum.de). Ombygningen består i hovedtræk af:

original pære skiftes ud med en model der giver meget mindre lys
udskiftning af en af linserne mellem pære og dias
afmontering af fremviserens objektiv

Efter ombygning kan man sætte sig og se sine dias (på hovedet og spejlvendt) ved at kigge direkte ind i den ombyggede projektor. Det er ligesom at se dias på et lysbord.

Den ombyggede projektor placeres på et bord tæt ved kanten. Man tager et digitalkamera med makro objektiv og placerer på stativ således, at man kan fotografere diaset inde i fremviseren. Så er vi klar. Skift dias. Tag billede. Skift dias. Tag billede. Skift dias. Tag billede.

Fordele ved denne metode:

God kvalitet (afhængig af makro objektivets kvalitet).
Hurtigt (man kan digitalisere mere end 1.000 om dagen)

Ulemper ved denne metode:

Ingen reduktion af støv og snavs.

Min foretrukne metode: Affotografering i ombygget diasprojektor.

Jeg foretrækker klart metode 5. Det er den eneste metode der, der giver en god kvalitet uden at være langsom. Metodens eneste ulempe er, at der ikke sker nogen reduktion af støv og snavs, men det er faktisk ret let at gøre i Adobe Photoshop, hvis man efterfølgende vil gøre mere ud af udvalgte billeder.

Det ser måske lidt Storm P agtigt ud når man gør det, men det virker godt og hurtigt.

Jeg har anvendt følgende udstyr til opgaven:

Leica P 150 (lysbilled fremviser fra starten af 1990-erne)
FotoNovum diadigifix LP1 dual (ombygningssæt til Leica P 150)
Nikon D700 (digitalt spejlreflekskamera med FX sensor / full frame 24x36 mm)
Nikon Micro Nikkor 105mm f/2.8G ED IF AF-S VR (makroobjektiv med 1:1 afbildningsforhold - se omtale hos Ken Rockwell eller Tom Hogan)

Meget andet udstyr kan sikkert anvendes med stort set samme resultat. Jeg havde lysbilledfremviseren og Nikon D700 kameraet i forvejen. Jeg købte så ombygningssættet fra Brenner Foto Versand (www.alles-foto.de) for omkring DKK 450. Jeg har ikke noget makro (eller micro som Nikon kalder det) objektiv, da jeg mest tager landskab og arkitektur billeder. Jeg lejede derfor ovennævnte 105 mm objektiv fra den nærmeste (Ikast) Click fotobutik. Det kostede DKK 300 for 2 dage.

Ifølge FotoNovums hjemmeside skal man, til et digitalt spejlrefleks med full frame (FX) sensor, benytte et makroobjektiv med en brændvidde på mindst 150 mm og et afbildningsforhold på 1:1.

Det anvendte objektiv lever ikke helt op til kravet om brændvidde. Kravet om brændvidde er for at kunne tage de sidste billeder i magasinerne uden af magasinet støder mod kameraet. Jeg klarede den lige med 105 mm objektivet, fordi de dias jeg digitaliserede alle var i 36, 40 og 50 stks standardmagasiner. Ovenstående billede viser, at det kun lige er muligt, at tage det sidste billede i et 50 stks magasin. Hvis man har CS magasiner med 80 billeder skal man nok op på den brændvidde de anbefaler.

De vigtigste indstillinger ved affotograferingen var:

slå VR fra på objektivet (Nikon anbefaler at slå VR fra når kamera er på stativ - de fleste på nettet er enige)
billeder taget i 14 bit NEF format (NEF er Nikons RAW format - husk at ændre til 14 bit, da kameraet fra fabrikken står til 12 bit)
Billeder taget i Adobe RGB farverum
Setting d9: Exposure delay mode: ON (dette er i stedet for fjernudløser: når udløser trykkes ned klapper spejlet op, derefter venter kameraet 1 sekund inden billedet tages. Det betyder at rystelser fra tryk på udløser er overstået. Nemmere og billigere end fjernudløser, da det er indbygget).
Billeder taget i A (blænde prioritet) med blænde 16. Det er tilsyneladende bedste kombination mellem skarphed og dybdeskarphed (hvis et enkelt dias ikke er helt plant).
ISO 200. Husk at slå auto ISO fra. ISO op til omkring 1200 ødelægger ikke noget, men farvegengivelse er en anelse bedre ved ISO 200.

Efterfølgende er billederne konverteret med Adobe CS4 (Bridge + Photoshop).

Kvalitet

Her er det samme dias (min farfar på en tur i Tyskland i sidste halvdel af 1960-erne, måske 1967) digitaliseret på 2 måder:

Herover ses resultat af metode 1: Scannet på "Nikon Coolscan LS IV ED"

Herover ses resultat af metode 5: Affotograferet i ombygget dias projektor

Umiddelbart er der en del forskel på metode 1 og 5, men størsteparten af forskellen kan ret nemt rettes/justeres i Photoshop. De vigste forskelle er:

Farverne er meget kolde ved metode 1. Det lader til at Coolscan skal tages alvorligt;-). Farverne er langt varmere og efter min mening mere behagelige ved metode 5.
Den indbyggede ICE teknologi i Coolscan (metode 1) er ret effektiv til at fjerne støv og snavs. Alt kommer ved affotografering (metode 5).
Der er flere detaljer i billeder der er affotograferet (metode 5). Dette ses endnu tydelige når man ser på originalbilleder (8-12 Megapixel), men er stadig synligt her hvor billederne er reduceret til en bredde på 1024 pixels (ca 0,7 megapixel). ICE teknologien koster detaljer. Benyttes Coolscan uden brug af ICE så er støv og snavs synlig, men der er også lidt flere detaljer.

Forskel 1 (farverne) er meget let at justere i Photoshop.

Forskel 2 (støv og snavs) kan forholdsvis let fjernes i Photoshop med Spot Healing Brush Tool ("plasteret").

Forskel 3 (detaljer) kan ikke genskabes i Photoshop.

Konklusion

Metode 1 er ikke bedre end metode 5. Jeg hælder nok til, at metode 5 giver lidt bedre kvalitet end metode 1.

Da metode 5 er meget hurtigere er det min foretrukne metode. Ældre dias som man gerne vil bevare kan hurtigt digitaliseres og dermed sikres for eftertiden. Man kan så ret hurtigt få dem vist på fladskærms tv og så senere fjerne støv og snavs på udvalgte dias.

For mig er det også et spørgsmål om, at sikre nogle billeder som jeg ellers ikke ville få digitaliseret. Samtidigt kan de så vises på fladskærms TV. Det er jo smart nok - de fleste stuer er indrettet med TV-et ret centralt og det er jo nemt i forhold til at stille lærred og projektor op og få mørklagt rummet.

Metode 5 er min favorit - særligt til større mængder dias. Skal jeg digitalisere få dias til bestemte formål vil jeg nok benytte metode 1 (da jeg jo indtil videre lejer 105 mm makroobjektivet).