Kilmainham Gaol, Dublin

Publiceret: 2026-07-28 · Peter Havskov Christensen

Der er steder, hvor historien sidder så dybt i væggene, at man kan mærke den i det øjeblik, man træder ind. Kilmainham Gaol i Dublin er et af dem. Når man står i det enorme victorianske atrium eller kigger ind i de små, trange celler, er det svært ikke at få et lille sug i maven.

Østfløjen

Historien i korthed

1796 – Åbnede: Fængslet åbnede som det nye amtsfængsel for Dublin. I de tidlige år sad menige borgere, tyveknægte og helt unge børn her under usle forhold – ofte blot for at stjæle lidt mad.
1861 – Udvidet: Den ikoniske østfløj (East Wing) blev opført. Den blev bygget ud fra det victorianske ideal om "panoptikon" – ét stort, åbent rum, hvor fængselsbetjentene let kunne overvåge alle celler, og hvor ovenlyset skulle minde fangerne om at se mod himlen og forbedre sig.
1924 – Lukket som fængsel: Efter mere end et århundrede med overfyldte celler og politisk uro lukkede fængslet endeligt sine døre.
1966 – Genåbnet som museum: Bygningen stod forladt og forfaldt i mange år, men frivillige kræfter kæmpede for at bevare den. I 1966 – præcis 50 år efter Påskeoprøret – genåbnede Kilmainham som et nationalt museum og mindesmærke.

Kilmainham Gaol (indgang til tur - bygning med retssal)

Kilmainham Gaol (venteområde)

Kilmainham Gaol (den gamle retssal er samlingssted før rundvisning)

Kilmanhaim Gaol (trappe i gulv i retssal)

Kilmainham Gaol (retssal)

Turen starter

Den ældre del

Vores guide fortæller

Fængselskirke

Celledør

Gammel cellegang

Kighul til celle

Cellegang

Kig ind i celle

Lidt nyere cellegang

Mændene og kvinderne bag murene

Kilmainham er tæt knyttet til Irlands lange og blodige kamp for løsrivelse fra det britiske styre. Gennem 1800- og 1900-tallet har næsten alle fremtrædende irske frihedskæmpere og politikere siddet indespærret her:

Charles Stewart Parnell: Den store politiske leder for irsk selvstyre sad fængslet her i 1881-1882.
Lederne af Påskeoprøret (1916): Fængslets mest tragiske kapitel udspillede sig i maj 1916. Efter det mislykkedes Påskeoprør blev 14 af oprørets ledere – herunder Patrick Pearse og den alvorligt sårede James Connolly – henrettet ved skydning i fængslets gård (Stonebreakers' Yard). En af de mest gribende historier er Joseph Plunkett, som fik lov at gifte sig med sin forlovede, Grace Gifford, i fængslets kapel blot et par timer før, han blev ført ud og skudt.
Éamon de Valera: Irlands senere præsident og premierminister var faktisk fængslets allersidste fange, før det lukkede i 1924.

Parnells VIP celle

Charles Stewart Parnell

Charles Stewart Parnell var en af de absolut mest fremtrædende figurer i irsk historie og leder af det irske nationalistparti i slutningen af 1800-tallet.

I dag hænger der et portræt af ham i den overraskende rummelige og luksuriøse celle i Kilmainham Gaol i Dublin.

Hvorfor sad han der?

Anholdelse i 1881: Parnell blev fængslet af de britiske myndigheder i oktober 1881 på grund af sin agitation i den såkaldte Land War (en kamp for irske forpagteres rettigheder og lavere husleje).
VIP-behandling: Da Parnell var et parlamentsmedlem og en utroligt populær politisk leder, turde myndighederne ikke behandle ham som en almindelig fange af frygt for folkelige oprør.
Celle med komfort: Han blev indkvarteret i en af de største celler i fængslets ældre fløj. Cellen blev udstyret med ordentlige møbler, et skrivebord, tæppe på gulvet og ordentligt sengelinned. Han fik desuden lov til at modtage besøg, læse aviser, skrive breve og få sin mad bragt ind udefra.

Parnell indgik i maj 1882 den berømte "Kilmainham Treaty" med den britiske premierminister Gladstone, hvilket førte til hans løsladelse og lempelser for de irske bønder.

Billede fra Parnells celle

Østfløjen

Celle i østfløjen

Østfløjen

Joseph Plunkett og Grace Gifford

Blandt de mange skæbner i Kilmainham Gaol er historien om Joseph Mary Plunkett og Grace Gifford en af de mest gribende. Plunkett var blot 28 år gammel, forfatter, digter og en af de ledende bagmænd bag Påskeoprøret i 1916. Han led af alvorlig tuberkulose og var knap nok kommet sig over en operation i halsen, da han deltog i opstanden.

Efter oprørets nederlag blev Plunkett dømt til døden ved skydning. Natten før sin henrettelse – den 3. maj 1916 kl. 20.00 – fik han lov at gifte sig med sin forlovede, kunstneren Grace Gifford. Brylluppet fandt sted i fængslets mørke kapel, kun oplyst af et par stearinlys og overvåget af britiske soldater med påsatte bajonetter.

Ægteparret fik blot ti minutters afsked sammen i en stærkt bevogtet celle næste morgen, før Joseph Plunkett blev ført ud i Stonebreakers' Yard og henrettet. Grace giftede sig aldrig igen. Hun fortsatte sit arbejde som kunstner og aktivist – og blev under den irske borgerkrig i 1923 selv fængslet i netop Kilmainham Gaol for sine politiske holdninger. Over hendes celle står der Mrs. Joseph Plunket.

Fru Plunkets celle

Østfløjen

Vejen mod republikken

Gården og cellerne bærer også på arrene fra den interne irske splid. Da Irland opnåede delvis uafhængighed i 1921 med oprettelsen af Den Irske Fristat, udbrød der en barsk borgerkrig (1922-1923) mellem dem, der accepterede aftalen, og dem, der krævede en fuldstændig uafhængig republik. Fristatens egne tropper brugte fængslet til at indespærre de tidligere kammerater, som kæmpede imod.

Da Irland endeligt trådte helt ud af det britiske statssamfund og officielt blev erklæret som Republikken Irland i 1949, stod Kilmainham hen som et tavst og forfaldent symbol på både britisk undertrykkelse og den smerteligt splittede fødsel af den nye nation.

At fængslet blev restaureret i 1960'erne handlede ikke om at skabe en turistattraktion, men om at bevare et fysisk vidnesbyrd om den høje pris, der blev betalt for Irlands frihed. At gå igennem gangene i dag giver et helt særligt perspektiv på, hvor ung den irske republik reelt er.

Mindetavle i henrettelsesgården

Henrettelsesgården

Mindetavle i henrettelsesgården

Henrettelsesgården

Gammel port (udstilling - efter turen går man selv rundt her)

Kilmainham Gaol