BLOG

Peter Havskov's noget blandede blog med hovedvægt på fotos og gode foto lokationer.

Kilmainham Gaol, Dublin

Publiceret: 2026-07-28 · Peter Havskov Christensen

Link (til deling): https://havskov.dk/?i=15

Der er steder, hvor historien sidder så dybt i væggene, at man kan mærke den i det øjeblik, man træder ind. Kilmainham Gaol i Dublin er et af dem. Når man står i det enorme victorianske atrium eller kigger ind i de små, trange celler, er det svært ikke at få et lille sug i maven.

Østfløjen

Historien i korthed

1796 – Åbnede: Fængslet åbnede som det nye amtsfængsel for Dublin. I de tidlige år sad menige borgere, tyveknægte og helt unge børn her under usle forhold – ofte blot for at stjæle lidt mad.
1861 – Udvidet: Den ikoniske østfløj (East Wing) blev opført. Den blev bygget ud fra det victorianske ideal om "panoptikon" – ét stort, åbent rum, hvor fængselsbetjentene let kunne overvåge alle celler, og hvor ovenlyset skulle minde fangerne om at se mod himlen og forbedre sig.
1924 – Lukket som fængsel: Efter mere end et århundrede med overfyldte celler og politisk uro lukkede fængslet endeligt sine døre.
1966 – Genåbnet som museum: Bygningen stod forladt og forfaldt i mange år, men frivillige kræfter kæmpede for at bevare den. I 1966 – præcis 50 år efter Påskeoprøret – genåbnede Kilmainham som et nationalt museum og mindesmærke.

Kilmainham Gaol (indgang til tur - bygning med retssal)

Kilmainham Gaol (venteområde)

Kilmainham Gaol (den gamle retssal er samlingssted før rundvisning)

Kilmanhaim Gaol (trappe i gulv i retssal)

Kilmainham Gaol (retssal)

Turen starter

Den ældre del

Vores guide fortæller

Fængselskirke

Celledør

Gammel cellegang

Kighul til celle

Cellegang

Kig ind i celle

Lidt nyere cellegang

Mændene og kvinderne bag murene

Kilmainham er tæt knyttet til Irlands lange og blodige kamp for løsrivelse fra det britiske styre. Gennem 1800- og 1900-tallet har næsten alle fremtrædende irske frihedskæmpere og politikere siddet indespærret her:

Charles Stewart Parnell: Den store politiske leder for irsk selvstyre sad fængslet her i 1881-1882.
Lederne af Påskeoprøret (1916): Fængslets mest tragiske kapitel udspillede sig i maj 1916. Efter det mislykkedes Påskeoprør blev 14 af oprørets ledere – herunder Patrick Pearse og den alvorligt sårede James Connolly – henrettet ved skydning i fængslets gård (Stonebreakers' Yard). En af de mest gribende historier er Joseph Plunkett, som fik lov at gifte sig med sin forlovede, Grace Gifford, i fængslets kapel blot et par timer før, han blev ført ud og skudt.
Éamon de Valera: Irlands senere præsident og premierminister var faktisk fængslets allersidste fange, før det lukkede i 1924.

Parnells VIP celle

Charles Stewart Parnell

Charles Stewart Parnell var en af de absolut mest fremtrædende figurer i irsk historie og leder af det irske nationalistparti i slutningen af 1800-tallet.

I dag hænger der et portræt af ham i den overraskende rummelige og luksuriøse celle i Kilmainham Gaol i Dublin.

Hvorfor sad han der?

Anholdelse i 1881: Parnell blev fængslet af de britiske myndigheder i oktober 1881 på grund af sin agitation i den såkaldte Land War (en kamp for irske forpagteres rettigheder og lavere husleje).
VIP-behandling: Da Parnell var et parlamentsmedlem og en utroligt populær politisk leder, turde myndighederne ikke behandle ham som en almindelig fange af frygt for folkelige oprør.
Celle med komfort: Han blev indkvarteret i en af de største celler i fængslets ældre fløj. Cellen blev udstyret med ordentlige møbler, et skrivebord, tæppe på gulvet og ordentligt sengelinned. Han fik desuden lov til at modtage besøg, læse aviser, skrive breve og få sin mad bragt ind udefra.

Parnell indgik i maj 1882 den berømte "Kilmainham Treaty" med den britiske premierminister Gladstone, hvilket førte til hans løsladelse og lempelser for de irske bønder.

Billede fra Parnells celle

Østfløjen

Celle i østfløjen

Østfløjen

Joseph Plunkett og Grace Gifford

Blandt de mange skæbner i Kilmainham Gaol er historien om Joseph Mary Plunkett og Grace Gifford en af de mest gribende. Plunkett var blot 28 år gammel, forfatter, digter og en af de ledende bagmænd bag Påskeoprøret i 1916. Han led af alvorlig tuberkulose og var knap nok kommet sig over en operation i halsen, da han deltog i opstanden.

Efter oprørets nederlag blev Plunkett dømt til døden ved skydning. Natten før sin henrettelse – den 3. maj 1916 kl. 20.00 – fik han lov at gifte sig med sin forlovede, kunstneren Grace Gifford. Brylluppet fandt sted i fængslets mørke kapel, kun oplyst af et par stearinlys og overvåget af britiske soldater med påsatte bajonetter.

Ægteparret fik blot ti minutters afsked sammen i en stærkt bevogtet celle næste morgen, før Joseph Plunkett blev ført ud i Stonebreakers' Yard og henrettet. Grace giftede sig aldrig igen. Hun fortsatte sit arbejde som kunstner og aktivist – og blev under den irske borgerkrig i 1923 selv fængslet i netop Kilmainham Gaol for sine politiske holdninger. Over hendes celle står der Mrs. Joseph Plunket.

Fru Plunkets celle

Østfløjen

Vejen mod republikken

Gården og cellerne bærer også på arrene fra den interne irske splid. Da Irland opnåede delvis uafhængighed i 1921 med oprettelsen af Den Irske Fristat, udbrød der en barsk borgerkrig (1922-1923) mellem dem, der accepterede aftalen, og dem, der krævede en fuldstændig uafhængig republik. Fristatens egne tropper brugte fængslet til at indespærre de tidligere kammerater, som kæmpede imod.

Da Irland endeligt trådte helt ud af det britiske statssamfund og officielt blev erklæret som Republikken Irland i 1949, stod Kilmainham hen som et tavst og forfaldent symbol på både britisk undertrykkelse og den smerteligt splittede fødsel af den nye nation.

At fængslet blev restaureret i 1960'erne handlede ikke om at skabe en turistattraktion, men om at bevare et fysisk vidnesbyrd om den høje pris, der blev betalt for Irlands frihed. At gå igennem gangene i dag giver et helt særligt perspektiv på, hvor ung den irske republik reelt er.

Mindetavle i henrettelsesgården

Henrettelsesgården

Mindetavle i henrettelsesgården

Henrettelsesgården

Gammel port (udstilling - efter turen går man selv rundt her)

Kilmainham Gaol

Oa halvøen på Islay

Publiceret: 2026-05-31 · Peter Havskov Christensen

Link (til deling): https://havskov.dk/?i=11

The Oa er en halvø beliggende på den sydvestlige del af øen Islay i de indre Hebrider i Skotland. Området er præget af et åbent, bakket landskab med lyngheder, tørvemoser og høje klipper, der rejser sig brat af Atlanterhavet. En stor del af halvøen er udlagt som fuglereservat og drives af naturbeskyttelsesorganisationen RSPB (Royal Society for the Protection of Birds) med henblik på at beskytte det lokale dyreliv, herunder sjældne rovfugle som kongeørne og alpekrager.

Geografisk adskiller The Oa sig fra Islays fladere landbrugsområder ved sit mere rå terræn og den udsatte beliggenhed, hvor de geologiske formationer bærer præg af kraftig erosion fra hav og vind.

Udsigt fra nær Carraig Phada mod Port Ellen

Blænde: 6.3   •   Lukkertid: 1/160   •   ISO: 64   •   Brændvidde: 24mm (svarende til 24mm i 35mm format)   •   Størrelse: 3840x2160
Kamera: NIKON Z 8 (NIKON CORPORATION)   •   Objektiv: NIKKOR Z 24-120mm f/4 S (NIKON)
GPS: 55.6221633333333,-6.21522   •   OpenStreetMap   •  Tidspunkt: 2026-04-09 11:53:07

Carraig Fhada Fyrtårnet

Ved indgangen til halvøen, nær havnebyen Port Ellen, ligger Carraig Fhada fyrtårnet. Det skiller sig arkitektonisk ud fra traditionelle, runde skotske fyrtårne ved at være bygget som en firkantet, toetagers bygning integreret med et tårn.Fyrtårnet blev opført i 1832 af Walter Frederick Campbell, den daværende godsejer (Laird) af Islay. Det blev rejst som et mindesmærke for hans afdøde hustru, Lady Eleanor Campbell, hvilket fremgår af en inskription på bygningen. Ud over sin funktion som monument har fyret siden sin opførelse fungeret som navigationslys for skibsfarten ind i Port Ellen-bugten. Fyret blev automatiseret i midten af 1900-tallet og drives i dag af det lokale havnevæsen.

Carraig Phada

Blænde: 6.3   •   Lukkertid: 1/250   •   ISO: 64   •   Brændvidde: 35mm (svarende til 35mm i 35mm format)   •   Størrelse: 3840x2160
Kamera: NIKON Z 8 (NIKON CORPORATION)   •   Objektiv: NIKKOR Z 24-120mm f/4 S (NIKON)
GPS: 55.6219,-6.215285   •   OpenStreetMap   •  Tidspunkt: 2026-04-09 11:54:16

Carraig Phada

Blænde: 6.3   •   Lukkertid: 1/200   •   ISO: 80   •   Brændvidde: 90mm (svarende til 90mm i 35mm format)   •   Størrelse: 3840x2160
Kamera: NIKON Z 8 (NIKON CORPORATION)   •   Objektiv: NIKKOR Z 24-120mm f/4 S (NIKON)
GPS: 55.62085,-6.21507166666667   •   OpenStreetMap   •  Tidspunkt: 2026-04-09 11:56:05

Carraig Phada

Blænde: 6.3   •   Lukkertid: 1/125   •   ISO: 64   •   Brændvidde: 51mm (svarende til 51mm i 35mm format)   •   Størrelse: 2160x3240
Kamera: NIKON Z 8 (NIKON CORPORATION)   •   Objektiv: NIKKOR Z 24-120mm f/4 S (NIKON)
GPS: 55.6202583333333,-6.21327166666667   •   OpenStreetMap   •  Tidspunkt: 2026-04-09 11:59:21

Carraig Phada

Blænde: 6.3   •   Lukkertid: 1/160   •   ISO: 64   •   Brændvidde: 39mm (svarende til 39mm i 35mm format)   •   Størrelse: 3840x2160
Kamera: NIKON Z 8 (NIKON CORPORATION)   •   Objektiv: NIKKOR Z 24-120mm f/4 S (NIKON)
GPS: 55.6202583333333,-6.21327166666667   •   OpenStreetMap   •  Tidspunkt: 2026-04-09 11:59:55

Carraig Phada

Blænde: 6.3   •   Lukkertid: 1/125   •   ISO: 64   •   Brændvidde: 57mm (svarende til 57mm i 35mm format)   •   Størrelse: 2160x2700
Kamera: NIKON Z 8 (NIKON CORPORATION)   •   Objektiv: NIKKOR Z 24-120mm f/4 S (NIKON)
GPS: 55.6205483333333,-6.21448833333333   •   OpenStreetMap   •  Tidspunkt: 2026-04-09 12:02:32

Port Ellen destilleriet set fra Carraig Phada

Blænde: 6.3   •   Lukkertid: 1/250   •   ISO: 110   •   Brændvidde: 120mm (svarende til 120mm i 35mm format)   •   Størrelse: 3840x2160
Kamera: NIKON Z 8 (NIKON CORPORATION)   •   Objektiv: NIKKOR Z 24-120mm f/4 S (NIKON)
GPS: 55.6218816666667,-6.21531833333333   •   OpenStreetMap   •  Tidspunkt: 2026-04-09 12:07:48

På vej på Oa

Telefonbokse langt ude på landet findes stadig mange steder. I dag er telefonerne dog fjernet fra de felste da mobildækning er blevet rimelig god.

På vej til American Monument

Blænde: 6.3   •   Lukkertid: 1/200   •   ISO: 90   •   Brændvidde: 96mm (svarende til 96mm i 35mm format)   •   Størrelse: 3840x2160
Kamera: NIKON Z 8 (NIKON CORPORATION)   •   Objektiv: NIKKOR Z 24-120mm f/4 S (NIKON)
GPS: 55.6147633333333,-6.26502666666667   •   OpenStreetMap   •  Tidspunkt: 2026-04-09 12:22:21

Fra gåtur mod American Monument

På vej til American Monument

Blænde: 6.3   •   Lukkertid: 1/320   •   ISO: 64   •   Brændvidde: 46mm (svarende til 46mm i 35mm format)   •   Størrelse: 3840x2160
Kamera: NIKON Z 8 (NIKON CORPORATION)   •   Objektiv: NIKKOR Z 24-120mm f/4 S (NIKON)
GPS: 55.5951166666667,-6.324735   •   OpenStreetMap   •  Tidspunkt: 2026-04-09 12:42:02

The American Monument

På halvøens sydligste spids, på toppen af klippen Mull of Oa, står The American Monument. Det er et 40 meter højt, rundt stentårn bygget i rå kampesten, som minder om et traditionelt skotsk forsvarstårn.

Man skal gå et stykke for at komme derud. Det ligger i et område hvor man ikke må køre - antageligvis på grund af fuglereservatet.

Monumentet blev opført i 1920 af Det Amerikanske Røde Kors. Det er rejst til minde om de amerikanske soldater og besætningsmedlemmer, der mistede livet i to store skibsforlis ud for Islays kyst i 1918 under Første Verdenskrig:

Tuscania: Et britisk passagerskib, der fungerede som troppetransportskib, som blev torpederet af en tysk ubåd den 5. februar 1918. Over 200 mand omkom.
Otranto: Et krigsskib, der kolliderede med et andet skib i hård storm den 6. oktober 1918, hvorefter det drev ind mod klipperne på Islay og sank. Her omkom over 400 mand.

Mange af de omkomne blev i første omgang begravet på den lokale kirkegård på The Oa, inden de fleste senere blev overført til USA eller den amerikanske militærkirkegård i Surrey. Monumentet står i dag som et officielt mindesmærke med udsigt over de farvande, hvor forlisene fandt sted.

American Monument

Blænde: 7.1   •   Lukkertid: 1/250   •   ISO: 80   •   Brændvidde: 120mm (svarende til 120mm i 35mm format)   •   Størrelse: 3840x2160
Kamera: NIKON Z 8 (NIKON CORPORATION)   •   Objektiv: NIKKOR Z 24-120mm f/4 S (NIKON)
GPS: 55.594535,-6.32581333333333   •   OpenStreetMap   •  Tidspunkt: 2026-04-09 12:44:07

American Monument

Blænde: 7.1   •   Lukkertid: 1/200   •   ISO: 80   •   Brændvidde: 100mm (svarende til 100mm i 35mm format)   •   Størrelse: 2160x3240
Kamera: NIKON Z 8 (NIKON CORPORATION)   •   Objektiv: NIKKOR Z 24-120mm f/4 S (NIKON)
GPS: 55.59187,-6.33138833333333   •   OpenStreetMap   •  Tidspunkt: 2026-04-09 12:50:11

Kysten nord for American Monument

Blænde: 7.1   •   Lukkertid: 1/200   •   ISO: 64   •   Brændvidde: 68mm (svarende til 68mm i 35mm format)   •   Størrelse: 3840x2160
Kamera: NIKON Z 8 (NIKON CORPORATION)   •   Objektiv: NIKKOR Z 24-120mm f/4 S (NIKON)
GPS: 55.59123,-6.33276333333333   •   OpenStreetMap   •  Tidspunkt: 2026-04-09 12:51:47

American Monument

Blænde: 7.1   •   Lukkertid: 1/250   •   ISO: 64   •   Brændvidde: 37mm (svarende til 37mm i 35mm format)   •   Størrelse: 2160x2160
Kamera: NIKON Z 8 (NIKON CORPORATION)   •   Objektiv: NIKKOR Z 24-120mm f/4 S (NIKON)
GPS: 55.59097,-6.33312   •   OpenStreetMap   •  Tidspunkt: 2026-04-09 12:53:18

Kysten syd for American Monument

Blænde: 4.5   •   Lukkertid: 1/500   •   ISO: 64   •   Brændvidde: 52mm (svarende til 52mm i 35mm format)   •   Størrelse: 3840x2160
Kamera: NIKON Z 8 (NIKON CORPORATION)   •   Objektiv: NIKKOR Z 24-120mm f/4 S (NIKON)
GPS: 55.590905,-6.33346   •   OpenStreetMap   •  Tidspunkt: 2026-04-09 12:56:26

Sandskulpturfestival 2026

Publiceret: 2026-05-25 · Peter Havskov Christensen

Link (til deling): https://havskov.dk/?i=10

Hvert år afholdes der Sandskulpturfestival i Søndervig. Kunstværkerne er meget detaljerede. Der er en over 200 meter lang og 7 meter høj skulpturvæg samt flere fritstående soloskulpturer.

Det mest fascinerende ved de enorme kunstværker er materialet – eller rettere manglen på samme. Skulpturerne er nemlig skabt udelukkende af sand og vand. Der bruges en særlig lerholdig sandtype, som presses og stampes ekstremt hårdt i store træforme under massive mængder vand. Når formene fjernes, kan de internationale kunstnere skære, skrabe og forme de mikroskopiske detaljer oppefra og ned, uden brug af lim eller kemiske bindemidler. Det er ren naturkraft og solidt håndværk.

Hvert år bindes udstillingen sammen af et unikt og gennemgående tema, som fortæller en fælles historie. De seneste par år har budt på vidt forskellige, magiske verdener:

2026: 1001 nats eventyr – Pladsen fyldes med flyvende tæpper, mystiske skatkamre og klassiske figurer som Aladdin, Sindbad Søfareren og Sheherazade.
2025: Grønlands historie – En kulturel og historisk rejse ind i det barske, smukke og rige grønlandske univers.
2024: Verdens Vilde Dyr – En hyldest til den globale natur og dyrerigets mest fantastiske skabninger.
2023: Græsk mytologi – En storslået fejring af festivalens 20-års jubilæum med guder, titaner og antikke sagnhelte.

Udstillingen holder typisk formen hele sommeren og langt ind i efteråret, hvor vind og vejr langsomt minder os om materialernes forgængelighed.